Martingale roulette strategi

Roulette-verdenens mest populære system

banner


Den mest kendte og anvendte strategi indenfor roulette kaldes Martingale, nogle steder også stavet Martingal. Det, som gør denne strategi unik er, at den er nem og ligetil at anvende, hvis man er nybegynder. Systemet er meget simpelt og nemt at forstå, rent teoretisk. Placerer man en flok nybegyndere i et rum og beder dem komme frem med en strategi for roulette, så er det meget sandsynligt, at de vil præsentere en strategi, som enten er Martingale strategien, eller en som minder meget om den.

Længere nede i artiklen vil du kunne læse mere om, hvordan strategien fungerer, men grundlæggende bygger strategien på, at man dobler sin foregående indsats, hvis man har tabt. Eftersom man før eller senere vinder ved rouletten, så er tanken, at når man så vinder, så vinder man også det foregående tab tilbage, og derved hele tiden går i plus. En klassiker er, at spille på rød eller sort indtil udfaldet til sidst bliver, som man har spillet. Meget rigtig, så nærmer sandsynligheden sig 100 %, at udfaldet bliver som man har spillet, og på den måde fungerer Martingale i praksis. Noget som kan være udfordrende i forhold til strategien er, at et casino næsten altid har en begrænsning for højeste tilladte indsats ved et roulettebord.

Martingale strategien har både fordele og ulemper. Lad os gå dybere ind i detaljerne omkring Martingale, teorien herom, hvordan man kan tilpasse den, og om det kan svare sig at anvende den i praksis, hvis man vil blive rig ved roulettebordet.

Hvordan gør man brug af Martingale?

For at få Martingale til at fungere i praksis, så skal man placere sin indsats på noget der betaler 1:1 – det vil sige noget, som fordobler din indsats. Her skal der spilles på noget der er 50/50, eller noget der i hvert fald er meget tæt på 50 % i vinderchance. I roulette kan du rød eller sort, lige eller ulige, eller højt eller lavt. Således er Martingale strategien forholdsvis enkel at anvende i praksis.

I dette eksempel spiller vi på sort med en 10 000 kr bankrulle
Runde Indsats Rød Sort Bankrulle
1 10 X 990
2 20 X 1 010
3 10 X 1 020
4 10 X 1 010
5 20 X 1 030
6 10 X 1 020
7 20 X 1 000
8 40 X 960
9 80 X 880
10 160 X 1 040

Begynd med at fastsætte din standard indsats, som i eksemplet ovenover er 10 kr. Din standard indsats må ikke være for høj i forhold til din bankrulle, eller i forhold til max grænsen for indsatser på roulettebordet. For en som til daglig spiller roulette online, så kan 10 kroner som standard indsats være meget passende. En såkaldt highroller kan vælge 100 kroner som standard indsats, men dette kræver dog også en større bankrulle, hvis strategien skal fungere optimalt. I følgende eksempel vælger vi at spille på sort med 10 kroner som standard indsats.

Lander kuglen på et sort nummer, så fordobler du din indsats på 10 kroner, og fortsætter derfor med din standard indsats på 10 kroner, når du spiller igen. Hvis udfaldet så bliver rød eller det grønne nul, så bliver det interessant: Så fordobler du din indsats til 20 kr. I alt sin enkelthed, så fordobler du din indsats, hver gang den foregående indsats er blevet tabt. Bliver det dernæst sort, så går du tilbage til din standard indsats på 10 kroner. Taber du din indsats på 20 kroner, så fordobler du næste indskud til 40 kroner. Med 10 kroner som standard indsats, så vil dine indsatser være 10, 20, 40, 80, 160, 320, 640, 1280 og så videre, indtil du til sidst vinder.

Fordele ved Martingale

Alle spillere drømmer om, at have den perfekte strategi som slår huset, og Martingale er en måde at vinde penge på, også når majoriteten af dine indsatser er tabte. Hvis du hele tiden spiller samme beløb, så det kræver det at du vinder flere indsatser end du taber, ellers går du i minus. Med Martingale betyder det ingenting, at du har flere tabende indsatser end vindende, eftersom du øger din indsats hver gang du taber, og derved kompenserer for dine tab på denne måde. Hver gang du går tilbage til din standard indsats, så har du tjent en nettogevinst på samme beløb.

Som tidligere nævnt så er Martingale systemet også et meget enkelt system. Du behøver blot, at kigge på foregående indsats og dernæst fordoble den, hvis du har tabt. Når du så får et vindende væddemål, går du tilbage til din standard indsats. Der kræver ingen kompliceret matematik. Har du en tilstrækkelig stor bankrulle er strategien slet ikke så dum, men i næste afsnit skal vi kigge på nogle af de ting, som komplicerer det hele.

Ulemper ved Martingale

Den første og mest åbenlyse ulempe ved Martingale strategien er, at indsatser meget hurtigt kan blive store, hvis du taber mange gange i træk. Efter 7 tabte indsatser vil din indsats være 1280 kroner ifølge det tænkte eksempel. Taber du 12 gange i træk, så ville din indsats være helt oppe på 40.960 kroner for i praksis at vinde 10 kroner. Og måske tillader roulette bordet du spiller på slet ikke indsatser af denne størrelse. Det skal også tages højde for.

Nu tænker du måske: ”At få 10 eller flere tabte indsatser som er tæt på 50/50, er i princippet umuligt!” Rent teoretisk er sandsynligheden også meget lille, men hvis du flittigt anvender Martingale strategien vil du til sidst havne i situationen. Man skal huske, at rød/sort, lige/ulige og højt/lavt væddemålene ikke er en ren 50/50 som følge af det grønne nul, som er på roulettehjulet. Det betyder, at huset har en lille fordel, som har konsekvenser for Martingale systemet.

Mange synes heller ikke, at strategien er specielt underholdende. Vælger man en lav standard indsats vil dine gevinster også være lave, og det tager tid at oparbejde en ordentlig gevinst. Martingale handler om, at du laver høje indsatser bare for at få en lille gevinst, og det giver ikke det samme adrenalinkick som et mere aggressivt system.

Er Martingale en god roulette strategi?

Hvis du kender til risikoen og forstår hvorfor, at Martingale ikke er en strategi der med garanti besejrer huset, så kan du bestemt anvende Martingale i praksis. Martingale kan også bruges til andre spil, såsom Craps og Baccarat. Husk at dog på, at en disciplineret tilgang til din bankrulle er essentiel, hvis du skal have succes med Martingale. Din bankrulle skal optimalt set være 150 gange din indsats, og gerne mere. 


Roulette strategier